Julefest i Rustenborghuset hos Lyngby Frivilliggruppe

                                                 Børn og voksne i kærlig krans

                                                 rundt omkring træet vandre

                                                 alt under lysenes festlige glans

                                                 hånd i hånd med hverandre

Der var mange gæster til julefesten søndag 9/12, og både børn og voksne glædede sig til festen.

Og det blev en fest.

I år var det hele lidt anderledes, fordi der kom en historiefortæller på besøg. Han hedder André Andersen, og han fortalte en anderledes historie om julemanden med stor indlevelse. Det var der også hos børn og voksne, som samledes om det smukt pyntede juletræ med kræmmerhuse, hjerter og blanke kugler, som børnenes glade øjne spejlede sig i.

Andrés fortælling var meget levende og med pudsige lydeffekter, der gjorde, at selv de helt små børn efter nogen tid holdt op med at være betuttede og i stedet indlevede sig i de dramatiske begivenheder, der var lige ved at forhindre julemanden i at kunne gøre det, han nu er særlig dygtig til, nemlig at besøge alle mennesker ved juletid og give dem juleglæde.

Der var også indlagt en sang i fortællingen, og de fleste sang med af hjertens lyst om nissen på loftet.

Efter dette fine indslag blev der sunget flere sange med Erling ved klaveret; men da børnene jo havde set, at der stod nogle sække i det ene hjørne, begyndte de at kalde på julemanden. Helt mirakuløst dukkede han pludselig op og talte med en stemme, der lignede Andrés til forveksling.

Nogle børn var først lidt bange for ham, men alle blev trygge ved ham, måske ikke mindst, fordi han også medbragte sække med gaver, som i år er doneret af søde børn på Lindegårdsskolen.

Hans besøg sluttede af med løbe-rundt-sangen Nu er det jul igen.. Alle børn og mange voksne løb med rundt i lokalerne.

Så var det gavetid, og julemanden delte ud, så gaverne passede godt til børnene. Der var mange fine gaver, og børnene blev glade.

Med til et godt arrangement hører også et godt traktement, og det skete ved bordene, hvor der blev langet godt til fadene med kager, rosiner og klementiner. Imens hyggede Erling ved klaveret.

Den dejlige eftermiddag måtte have en afslutning, og mange af børnene var da også blevet lidt trætte af alt det, de havde set, hørt og oplevet. Alle gik glade hjem og havde meget at fortælle til dem, der ikke kunne deltage, og mange sagde, at de allerede så frem til næste års fest.

Marianne